Gitte Mandrup

 

Dave Ulrich gentog succesen!

 

Den evigt inspirerende Gitte Mandrup har gjort det igen. 
Gitte havde i samarbejde med Dave Ulrich - den mest indflydelsesrige HR personlighed i verden - sammensat en spændende workshop om hvordan HR kan skabe endnu mere værdi sammen med forretningen. Dave Ulrich er en utrolig engagerende og medrivende fortæller. Han formåede med sine levende eksempler fra sin lange konsulenterfaring at perspektivere fremtidens HR-gerning imod hvad det egentlig vil sige at tænke "HR from the outside-in". Dave provokerede med sine udfordrende spørgsmål traditionel HR-tænkning ved at italesætte vigtigheden af at se vores HR offerings i en større context, og han udfordrede, at vi kontinuerligt skal stille os selv og vores kunder spørgsmål om, hvorvidt vores indsatser vil føre til øget finansiel performance. Det var en rigtig lærerig dag, hvor der også var rum til dialog og refleksion imellem kolleger fra egen organisation, men også fra andre spændende virksomheder. Men det stopper ikke her - forandringen er sat i gang og nu skal vi forholde os til de "findings" som vi hver især bringer med tilbage til den virkelighed vi kommer fra.
Dennis Munk Bartholomæussen, HR Manager, Grundfos Management A/S

Forventningerne er høje, når man skal bruge en hel dag med en mand, der er udråbt som en af verdens mest indflydelsesrige HR personer og mest motiverende foredragsholder, Dave Ulrich. For os i Arla teamet blev forventningerne ikke gjort til skamme - tværtimod. Vi havde en fantastisk inspirerende dag, hvor Dave med viden, humor og fabelagtigt overblik gav god grobund for dialog og diskussion både i vores eget team og med HR folk fra andre virksomheder. Personligt havde jeg glæden af at deltage ved en lignende workshop i 2009, og det er spændende at følge hvordan tankerne om HRs betydning for værdiskabelse i forretningen fortsat forandres og nuanceres.
Lone Tvis, Senior VP HR, Global Categories & Operations, Arla Foods

Stærkt og inspirerende.
Fra Rockwool International havde vi valgt at deltage som HR Team i denne workshop med Dave Ulrich. Det var en spændende og på mange måder engagerende workshop, hvor den sande værdi ikke umiddelbart går op for deltagerne, men drypvis melder sig i perioden der følger, efterhånden som de mange indtryk fordøjes. Hvordan HR kan skabe endnu mere værdi sammen med forretningen er et velkendt tema – men altid udfordrende at stille skarpt på, og forbedringspotentialet bliver endnu tydeligere, når afdelingen efterfølgende som team kan arbejde videre og internt udfordre hinanden på grundlag af de mange ideer, der blev lanceret på dagens workshop.  
Dave Ulrich er en fængslende og velfunderet forelæser og inspirator, der fornemt perspektiver de mange muligheder og faldgruber i hele tiden at tænke "HR from the outside-in". I forlængelse heraf var det sundt at få kastet nyt lys på vigtigheden af løbende at stille spørgsmål til den finansielle impact af HR´s ydelser. Vi har i vort team efterfølgende bearbejdet de mange indtryk vi fik med hjem, og ingen tvivl om at det sætter sig spor. Vi vil følge op, og lade os udfordre af den inspiration der blev os til del, og lade det blive en del af et frugtbart samarbejde og samspil med den virkelighed vi kommer fra.
Dagen var givet godt ud og HRs betydning for værdiskabelse i forretningen blev sat i et kraftfuldt perspektiv, som jo grundlæggende kun giver mening hvis egen praksis fortsat udvikles og justeres…
Johan Bayer, HR Director, Rockwool International

HR med humor & høj energi
To workshops, hver med over 100 deltagere, med fuld skrald på inspiration, udfordrende dialoger, refleksion, erfaringsudveksling og masser af glade grin! 

Topmotiverede og engagerede HR teams og globale HR communities fra følgende 10 virksomheder var samlet til den ene workshop i fantastiske rammer på Poul Due Jensens Academy, som Grundfos gavmildt havde stillet til rådighed.

  • Arla Foods
  • DONG Energy
  • Grundfos A/S
  • Jyske Bank
  • LEGO System A/S
  • Lemvigh-Müller A/S
  • LM Wind Power
  • Siemens A/S
  • Systematic
  • Vestas

Med Dave Ulrich’s indledende bemærkning ”This is a conversation and not a presentation” blev det pointeret, at der var tale om en reel workshop. De deltagende HR teams arbejdede med udfordringer i egen virksomhed parallelt med guldkorn fra Dave Ulrich i form af seneste resultater fra studier, kendt stof i ny kontekst og masser af cases og gode, lærerige historier. 

Opmærksomheden på HR Value Creation blev skærpet igennem dagen med stærkt fokus på HR’s rolle ift samspillet mellem virksomheden og dens kunder. Frem for at tale om strategisk HR blev Market Place HR det nye pejlemærke for virksomhedens HR initiativer. 

Dagen efter gentog Dave Ulrich succesen endnu engang i København med HR teams fra virksomheder som Maersk Line, FLSmidth, Nordea, Novo Nordisk, Københavns Kommune, IC Companys, MT Højgaard og mange flere.

Det er ikke kun deltagerne, som er begejstret for workshops på denne form. Dave Ulrich og jeg nyder det i lige så høj grad – og vi er i fuld gang med at planlægge flere tiltag i 2012.




   
 

Dave Ulrich # 1 på Top 20 HR Most Influential International Thinkers 2011
 
 

“Gitte Mandrup’s insights in Perfekt Partnerskabforretningsorienteret HR i praksis offer pragmatic and useful advice for HR professionals. She has a unique ability to turn HR aspirations into actions. Her book offers practical advice for HR professionals can fully deliver value. The case studies turn ideas into actions.” 
                                                    Professor Dave Ulrich





Se flere highlights fra dagen i artikel i Personalechefen 

 
Udpluk af feedback fra deltagerne

Tusind tak for et fantastisk arrangement i dag. Super spændende og inspirerende indhold, fantastiske rammer, forplejning osv. Du må sende en stor tak fra DONG Energy People & Developments team til Dave Ulrich og også til Grundfos. 

Tak for en god dag hos Grundfos med Dave Ulrich. Han er jo en gudsbenådet taler og indholdet kan vi alle få noget ud af. 

Tusind tak for en meget inspirerende dag i fredags samen med Dave Ulrich – det var meget givtigt og noget vi vil arbejde videre med her i virksomheden.

Tak for et super arrangement.

Tak for en god oplevelse i fredags med Dave! Det var meget inspirerende og sendte mig hjem med fornyet energi.

Tak for en fantastisk dag. Jeg er opløftet af ny energi og tænker lige nu over, hvordan jeg får det brugt "derhjemme". 

Workshop med Dave Ulrich i 2011

I 2009 henvendte flere virksomheder sig forgæves med ønske om at deltage på workshoppen. På opfordring havde jeg derfor inviteret Dave Ulrich til Danmark igen i år til at holde workshop 27. oktober i Jylland og 28. oktober i København.

Virksomheder, der deltog i 2009 workshoppen
  • ATP
  • Carlsberg
  • Danfoss
  • Danske Bank
  • DONG Energy
  • FOSS
  • Forsvarets Personeltjeneste
  • IKEA
  • KMD
  • LEGO
  • NNE Pharmaplan
  • Novo Nordisk
  • Novozymes
  • Shell
  • VELUX