Gitte Mandrup

 

I gang med HR Business Partner model

 
 
Som HR ansvarlig skal du sikre, at din virksomhed har en effektiv og forretningsorienteret HR funktion. Måske har I udarbejdet en ny HR strategi, der skal realiseres. Måske kommer HR strategien ikke rigtig kommer i spil, fordi den enkelte HR professionelle ikke tager ejerskab, eller fordi linjeledelsen ikke spiller med. Eller måske er det modsatte tilfældet: I har så travlt med at eksekvere aktiviteter i en HR handlingsplan, at det resulterer i manglende overskud til proaktivt at opfange forretningens aktuelle behov, så makkerskabet med forretningen ikke fungerer optimalt.
 
Sammen med dit team sætter vi fokus på, om virksomhedens HR kapacitet matcher forretningens udfordringer i tråd med topledelsens og linjeledelsens forventninger. Kvaliteten og effektiviteten af den samlede HR kapacitet afhænger af, at rette mindset, struktur, roller, ansvar og kompetencer er til stede og tilgængelige i HR funktionen. Vi undersøger, om en HRBP model vil være en god løsning for jer.
 
Ti grundsætninger for succes med HR Business Partner model 
Graden af succes med implementering af HRBP modellen øges, når vi på forhånd har et fælles billede af hvilke forudsætninger, der forstærker processen. Forudsætningerne her er formuleret som ti grundsætninger for at udvikle en robust HRBP model til at understøtte forretningens behov og resultater:
 
  1. Topledelsen bakker op om HRBP modellen
  2. Vi udvælger rette personer til HRBP
  3. Vi sørger for rette antal HRBP til rette antal ledere
  4. Vi har en engageret og HR-orienteret linjeledelse
  5. HRBP fokuserer primært på strategiske opgaver
  6. HR teamet klædes på til at spille sammen i HRBP modellen
  7. Vi sikrer fælles retning for HR indsatsen på tværs af virksomheden
  8. Vi opbygger partnerskaber internt i HR
  9. HRBP er en del af HR fællesskabet
  10. Vi følger op på effekten af HRBP modellen
 
HRBP angår alle i HR-teamet
Ofte tager et HRBP udviklingsforløb udgangspunkt i et HR Business Partner team, der enten er nyetableret eller har brug at holde sig skarpe på sin HRBP praksis. Forretningen gør krav på virksomhedens samlede HR kapacitet. Derfor involverer vi som regel spillere fra relevante HR service- og specialistfunktioner undervejs i processen. Det gør vi for at sikre transparens og overblik over virksomhedens samlede og nødvendige HR indsatser, redskaber, processer og administrative rutiner. HRBP er derfor også relevant for HR afdelinger, som har brug for et bedre fagligt samspil internt på tværs af HR funktioner.
 
Få erfaringsbaseret inspiration
Bogen Perfekt Partnerskab giver råd, redskaber og vejledning til at komme godt i gang med en HR Business Partner model og ideer til at revitalisere samspillet mellem HR og forretningen.
 

 
 
 
Relateret case
 
HR og linjeledelse i nyt makkerskab
Stor global virksomhed havde koncentreret HR ekspertisen i det danske hovedkvarter. Linjeledelsen ønskede HR indsatsen mere målrettet forretningen og tættere på produktions- og salgsenheder rundt i verden. Implementering af en HR partnerstruktur skulle imødekomme behovet for en mere forretningsorienteret HR support.
  
 
HR byder op til partnerskab
 
Læs uddrag fra artikel i Børsens Håndbog om Strategi & Ledelse.
 

 

Services:
 
Rådgivning, inspiration og træning ved implementering eller revitalisering af HRBP model.
 
 

 

 
HR Business Partner model
 
HRBP modellen bygger på opdeling af HR funktionen i ekspert- og servicecentre på koncern niveau og som regel med HR Business Partnere placeret decentralt og helt tæt på linjeledelsen.