Gitte Mandrup

 

Dig og dit lederskab

 
 
Husk at du blive udnævnt til chef, men skal vælges som leder. Du er valgt som leder, når dine medarbejdere vil med dig, og ikke skal med dig. Lederskabet handler om, at du har en plan, som du kommunikerer, at du er forudsigelig og konsekvent baseret på kendte og objektive standarder. Man kan sige, at du leder med et hårdt hoved og et blødt hjerte.
 
For at lykkes skal du have de rette mennesker på rette plads til rette tid. Du skal kende dine medarbejdere, sætte klare mål og følge op tydeligt og regelmæssigt. Du skal motivere og inspirere dine medarbejdere til at nå fælles mål. Du skal også sørge for at skabe en kultur af forandringsvillighed ved løbende at stille de rigtige spørgsmål og opmuntre til involverende dialog, mens du husker at opsummere og konkludere på dialogen. Og du kommer til at tage svære beslutninger undervejs.
 
Som leder er du altid rollemodel og din adfærd vil afspejles i din organisation.
 
HR er en værdifuld sparringspartner, der giver feedback og inspiration til dit lederskab. Et godt makkerskab med HR kan bibringe et perspektiv og indsigt med flere indfaldsvinkler til dit lederskab, end relationen til dine medarbejdere nogensinde kommer til at give.
 
Komplementær handlekraft
Dygtige HR funktioner forstærker virksomhedens ledelseskraft og organisationens evne til at eksekvere forretningens strategier. I tæt samspil med ledelsen vil HR proaktivt sikre tiltag, så organisationen hele tiden har styrken, kompetencerne og handlekraften til at nå virksomhedens mål. Dette kræver stærkt HR lederskab og et godt partnerskab med forretningen.
 
Et reelt partnerskab bygger på gensidighed mellem to parter, der arbejder mod fælles mål. HR Business Partneren og linjelederen komplementerer hinanden hvad angår ansvar, kompetencer og handlekraft. Gensidige forventninger og fælles forpligtelser afstemmes sammen med afklaring af ønskede resultater, spilleregler, ressourcer, ansvarsfordeling og konsekvenser.
 
HR Business Partneren arbejder målrettet med at hjælpe lederen til at nå forretningsmæssige mål, der hvor organisationens kompetencer og potentiale spiller ind.
 
Erfaringer viser stor effekt af HRBP for forretningen, når HRBP modellen er kørt ind. Til gengæld er linjeledelsens buy-in til HRBP modellen afgørende for succesen. Afklaring af roller, ansvar, krav og forventninger til HR Business Partnerskabet er vigtig for at opnå buy-in.

 
 
 
 
Services:
 
Procesforløb og workshops:
  • Udfoldelse af virksomhedens ledelseskraft i ledelsesteam
  • Eksekvering af strategi via empowerment
 
Individuel sparring:
  • Nye ledere og ledere på vej
  • Erfarne ledere i forretning og forvaltning
  • Ledere i nye positioner (100 dages plan) 
 
 
Relateret case
 
Jagten på synergier
Et stærkt forretningsorienteret ledelsesteam savnede intern handlekraft og udnyttelse af åbenbare potentielle synergier mellem forretningsenhederne. På en workshop opnåede ledelsesteamet et fælles billede af mulighederne, hvis virksomhedens fulde ledelseskraft kom i spil. Dette indebar opmærksomhed på respekten for og vigtigheden af den enkelte leders ledelseskraft.  
 
 
 
 
Ledelsespligt
Ledelsesret
Ledelseskraft
Ledelseslyst